Alt for mange i den politiske debat har mange gode ideer til hvordan andre folks penge skal bruges og fordeles og alt for få taler om hvor pengene skal komme fra. Det kan få mig til at krumme tæer, når man hører forslag om højere marginalskatter, arveafgift eller hårdere beskatning af erhvervslivet, for at få råd til velfærd.
Velstand og velfærd hænger sammen – pengene skal tjenes før de kan bruges.
Inden jeg gik ind i politik har jeg været iværksætter og selvstændig, så jeg ved alt om hvor vigtigt det er at tjene penge før man forbruger. Det er den indgangsvinkel jeg har til politik og den offentlige debat. Jeg har en fortid i shippingbranchen og har arbejdet med investering- og finansiering det meste af mit arbejdsliv.
København er en vækstmotor i dansk økonomi og derfor er det vigtigt at vi har en hovedstad som er tilgængelig både i forhold til infrastruktur, trafik og trængsel, men også i forhold til fx kvalificeret arbejdskraft og boliger.
Trængslen er en af de største udfordringer og den ser desværre ud til at stige fremover. Løsningen er imidlertid ikke at gøre det besværligt at være bilist, men derimod at udbygge metroen og få trafikken til at glide bedre ved at begrænse forhindringerne for bilisterne. Hovedstaden skal være tilgængelig og skal fungere i hverdagen.
Det er nogle af de emner jeg gerne vil arbejde videre med på Christiansborg.
Du kan læse mere på andersjohansson.dk eller ved at følge mig på de sociale medier. Hvis du har input til min eller partiets politik er du også velkommen til at skrive til mig.
[ff id="8"]
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter